Category: Projekter

En lille eskimo

Min første nedefra og op trøje med rundt bærestykke. Den er strikket på rundpind, og der er klippet op midt for og strikket knappe-stopler på.  Jeg har taget udgangspunkt i Eskimo trøjen designet af Unn Søiland Dale i 50′erne, og regnet den om til størrelse 1 år og Sisu garn med strikkefasthed på 27 m til 10 cm. Senere har jeg fundet ud af, at den også er i barnestørrelse i een af Sandnes hæfter, men det var nu ikke så besværligt at regne den om. Jeg synes, at Eskimo trøjen er een af de smukkeste norske trøjer overhovedet, også selvom jeg normalt foretrækker tilsatte eller raglan ærmer. Men i denne trøje, gå det hele op i en højerer enhed. Jeg har holdt mig næsten til det foreslåede farvevalg, men brugt rester fra Per og Pål trøjerne, så den røde er erstattet med koral, og den sorte/koksgrå er erstattet med en gråblå. Det er lige før farvesammensætningen er smukkere end originalen – IMHO.

Per og Pål

Jeg synes norske trøjer er så fine. Egentlig har jeg følt mig lidt alene med den interesse, men omkring juletid fandt jeg så en gruppe på facebook, der nu har næsten 10.000 andre kofte nørder som medlem – Koftegruppa.  Konversationen handler om – ja, kofter og relaterede teknikker, og ikke andet. For mig er nordisk striktradition, det som strikning i virkeligheden handler om, og der er jo selvfølgelig også en del nostalgi involveret, så hvor var det heldigt, at jeg fandt gruppen. Administratorerne gør et stort arbejde, så alt er overskueligt organiseret, i modsætning til hvordan det ellers plejer at være på facebook.

Jeg fandt opskriften til disse trøjer i gruppen, og det blev til to trøjer til Edith og Eik i størrelse 2 og 4 år hhv. Jeg brugte mønsterborten fra opskriften på drengegenser fra Sandnes, Per og Pål, og improviserede størrelserne. Trøjerne er strikket rundt, og der er klippet op til ærmegab. Garnet er Sisu fra Sandnes, mit yndlingsgarn næst efter Peer Gynt, som strikkes på pinde 3. Perfekt til en trøje under jakken her i foråret, og en let sommersweater lidt senere.

Der er så mange flotte sweatre og trøjer at strikke, ikke mindst modellerne fra 50′erne og 60′erne er fantastiske. I fantasien har jeg strikket de første 100 modeller, men bare vent, flere vil blive til virkelighed!

 

 

En tehætte med blomster

Når en kaffesøster som jeg begynder at drikke te for alvor, kræver det lidt ekstra. Kun den fineste te-hætte er god nok. Jeg har længe haft kig på  gamle opskrifter på de fantastiske engelske te-hætter, overpyntede, alt for meget, og uimodståelige, som de er. Jeg glædes dagligt over min version, både når jeg drikker te, og når den blot pynter på køkkenbordet. Jeg er nu kommet i en helt anden liga i forhold til te-drikning. 

Opskriften kan findes her – sammen med mange andre flotte tea cosies. Blomsterne har jeg fundet inspiration til  i”100 Flowers to Knit and Crochet” af Lesley Stanfield. Jeg har brugt noget af mit hjemmefarvede BFL til selve hætten, Cascade 220 til de hæklede blomster.

Sommercardigan til Edith

Endelig – jeg er færdig med at strikke mohaircardiganen til Edith. Hvidt, fnuglet, med et lodret gennembrudt grenmønster på forstykkerne. En feminin cardigan til en snart treårig pige.

Trøjen er strikket oppefra og ned, med de isatte ærmer strikket samtidigt som beskrevet af Barbara Walker. Fremgangsmåden er nært beslægtet med raglanærmer, men i stedet for at tage ud på krop og ærmer samtidigt, er udtagningerne kun gjort på ærmerne.

Det resulterer i et trapez-formet ærme, der er tæt nok på formen af en ideel ærmekuppel til at pasformen bliver rigtig god. Og finishen er smuk, helt perfekt, efter min mening. Jeg har gennemgået forskellige metoder til  at strikke ærmer, herunder Susie Myers, contiguous metode, vil dele mine tanker, når jeg når så langt.

Minkgarn

Lidt eksperimenter med mit nye minkgarn, jeg fandt i Kina, og som jeg venter mig meget af. Det er lavet af 100% mink (水貂绒) og er blødt og lækkert. Umiddelbart virker det som et godt alternativ til angora, som mange strikkere ikke kan tåle, incl. undertegnede. Jeg har ingen problemer med at strikke af minkgarnet, så det skal bestemt udforskes ydereligere.

I første omgang er der en hue på pindene – er dette hue vejr en hue værd? Jeg strikker minkgarnet sammen med noget meget blødt merino uld for at få lidt mere fylde, og det virker som en perfekt kombination. Blød, blød, og dejlig varm. Den er næsten af pindene. 

 

 

Ny opskrift: Cabrini Sweater

Opskriften på mohair blusen som jeg tidligere har skrevet om under navnet Bjørne Blusen, er nu klar på engelsk. Jeg fik den tilbage fra korrektur lige før jul og nu er den så på Ravelry. Den er helt enkel, strikket i eet stykke, oppefra og ned. Masker til de tilsatte ærmer samles op og strikkes, så der er ingen sømme, der skal syes sammen! Opskriften kommer på dansk inden længe.

Så er julestrikningen skudt i gang!

En lille nisserygsæk kan man vel altid bruge, især når vi nu nærmer os december måned. Jeg har brugt rygsækken her til at teste forskellige teknikker, som jeg ikke har været så fortrolig med. Løbegangen forneden er strikket i dobbeltstrik, som er strikket sammen så der dannes – ja, en løbegang. Derefter fortsatte jeg lidt i dobbeltstrik, delte arbejdet, og forsatte på rundpind. Næste gang vil jeg bruge en tyndere pind til dobbeltstrik, der er ret stor forskel på strikkefastheden mellem det rundstrikkede og det dobbeltstrikkede. Klappen er ligeledes strikket i dobbeltstrik. Jeg havde lidt svært ved at få kanterne på klappen pæne med indtagningerne, og de skulle også helst være ens. Det bliver det næste at udforske.

Tørklæde med hætte

Et hurtigt halstørklæde med hætte i patentstrik. Jeg holder meget af at strikke patentstrik, der er en god rytme og man slipper for vrangmasker. Tørklædet er strikket i Fritidsgarn på tykke pinde (nr. 7). De tykke pinde er i virkeligheden langt udenfor min comfort zone, men Fritidsgarn er meget løst spundet, så det alligevel er dejligt at strikke med, også på de tykke pinde. Så alt i alt, et dejligt projekt med et af mine yndlingsgarn, yndlingsstrikketeknik, og frem for alt, hurtigt, så DD kan holde varmen her i kulden, som nu er over os.

Min mor strikkede meget, men jeg tror egentlig aldrig hun var rigtigt glad for det. Hun strikkede sokker til hele familien og halvstørklæder i patent. Det var derfor noget af det første jeg lærte at strikke, og jeg synes faktisk også, at teknikken egner sig godt til begyndere. Jeg har syntes det var svært at finde ud af hvordan udtagninger og indtagninger laves pænt i patent, men, ah well, det er jo i virkeligheden lige til, når bare man lige ved hvordan. På mit kursus på Håndarbejdets Fremme med Louise Klindt, har vi også haft patent som tema. Så nu har jeg blandt andet fået afkodet hvordan man laver snoninger, det skal helt sikkert med på det næste halstørklæde projekt.

 

Bjørnebluse med korte ærmer

Så er Bjørneblusen færdig! Jeg er godt tilfreds med, hvordan det er muligt at opnå et elegant resultat med et superenkelt design. Blusen er strikket oppefra og ned, hvilket kan være en fordel set ud fra et konstruktions-synspunkt. Pasformen er blevet perfekt, og det er skønt at kunne prøve trøjen på undervejs, så længden kan tilpasses. Jeg havde lavet alle beregninger på forhånd, og det er nok sådan, jeg arbejder bedst. I dette tilfælde med den enkle sweater strikket i mohair, som notorisk er svær at trævle op, har det i hvert fald været en fordel. På den anden side er jeg ikke sikker på, at oppefra og ned strik bliver min favorit-måde at strikke trøjer og bluser på i det lange løb. Dejligt at have metoden i repertoiret, og fantastisk, at arbejdet er færdigt, når strikningen er færdigt, men jeg synes ikke, at det at være fri for at montere strikketøjet til sidst helt opvejer besværet med at sidde med et stort strikketøj undervejs. Men jeg er jo i virkligheden heller ikke ked af at montere.

Blusen har det retro-look som jeg elsker allermest, og jeg glæder mig til at skulle have den på sammen med mit nye, blå silketørklæde, når jeg skal ud at spise i aften.

(Jeg skal nok lige vænne mig til mit nye kamera, jeg er ikke helt tilfreds med billedernes kvalitet – men jeg synes min smukke model kompenserer for fotografens manglende evner.)