Category: Tilfældig snak

Strikke Apps til Smartphones

Har du nogle gange brug for at regne ud hvor mange meter garn du har brugt til et strikketøj – f.eks. for at finde ud af hvor meget af en anden type garn der ville skulle bruges, eller hvis nu du gerne vil vide hvor mange meter du har tilbage? Og er du ligesom jeg ikke den allerhurtigste til hovedregning, ville det måske også være rart for dig med en lille hurtig app, som kan lave beregningerne.  Det er jo ikke fordi udregningerne er voldsomt komplicerede, men alligevel….

Nu har jeg endelig knækket koden med hensyn til at lave apps til Android tablets eller telefoner. Jeg forsøgte mig for godt et år siden, men læringskurven var simpelthen for stejl,  så jeg gav op, og endte i første omgang med at kaste mig over interaktive pdf-filer til mine opskrifter. Det blev til Dragesjalet og Any Size, Any Gauge Socks. Jeg lavede også et par “strikkeberegnere”, som desværre ikke har haft det store publikum. Det er naturligvis også meget smartere, at have det på sin telefon eller tablet, så apps er vejen frem.

 

Og i dag fik jeg så min første lille strikke-app til Android færdig. Den kan beregne et garns løbelængde ud fra oplysninger om vægten af et garnnøgle og hvor mange meter der er i nøglet. Endvidere kan app’en beregne hvor mange meter garn der er brugt, hvis man taster vægten af det garn man har brugt ind. Det er faktisk blot de samme beregninger som her.

Nu mens jeg skriver, kommer jeg i tanke om flere ting app’en skal kunne, og der er også planer om at lave flere strikkeberegnere. Ideer til ting der ellers kunne være relevante at udvikle, modtages gerne. Indtil videre har jeg umiddlebart følgende på min to do liste:

  • Omregning af strikkefasthed
  • Opsamling af hvor mange masker langs en skrå kant
  • Ligelig fordeling af udtagninger/indtagninger

Jeg overvejer lige, om jeg vil gøre applicationerne tilgængelige i Google’s Play Store på et tidspunkt. Indtil videre kunne det være herligt, hvis der skulle være nogle der var interesserede i at teste den foreløbige app for mig. Interesserede kan kontakte mig, så sender jeg information om hvordan app’en kan hentes.

Garn i Nyborg

Vil bare lige komme med en anbefaling af Nyborg som garn-indkøbsby! Ikke nok med, at strikkere i Nyborg er så heldige at have Hjelholts Uldspinderi i nærheden, byen huser også mindst tre garnbutikker, der ligger få 100 m fra hinanden i centrum af Nyborg. Hver især er butikkerne en omvej værd, stort udvalg, og venlig og kompetent betjening alle steder. Sjovt at se, hvordan butikkerne har forskellige profiler, og hvordan udvalget i de tre butikker supplerer hinanden, så der er noget at komme efter hvert sted. En dejlig positiv overraskelse at finde så mange fine garnbutikker i en by af den størrelse.

 

Hjemmestrik

Et af mine mål er at strikke noget til min familie, som de kan påskønne og være glade for at bruge. Jeg mener, jeg strikker jo hele tiden, så idealet må være, at de er klædt i strik fra top til tå, hvis ikke de skulle, hvem skulle så? Alligevel går jeg med en følelse af, at jeg ikke rigtigt kan ramme det, de sætter pris på, og selvom de er søde og opfordrer mig til at strikke løs, er jeg bange for at jeg ikke kan leve op til idealet lige på dette punkt. Og dog. Da jeg så dette billede af den lille familie, gik det op for mig, at vi jo alle sammen i virkeligheden er storforbrugere af mit strik!

Til venstre ses en retro-inspireret hue, opdateret med nye farver. Den er strikket i mit yndlingsgarn, Peer Gynt fra Sandnes, så den holder nok i 100 år. Huen blev egentlig til som en strikkeprøve, hvor jeg eksperimenterede med forskellige mønstre og farver til en barnetrøje. Jeg endte med ikke at bruge mønsteret, den orange var bare for moderne til en sweater. Huen endte med at blive ret populær – og er det stadig.

Strikkeren selv flasher hele to stykker hjemmestrik! Huen er egentlig en halsedisse (eller cowl), Tuesday Night Cowl, af Susan Lawrence. Den er strikket i Cascade 220 Wool, hvis primære styrke er de mange farver, det findes i. Og det er skønt at strikke i.  Jeg holder meget af huen, den er perfekt, når håret er sat op. Tørklædet er mit Irene sjal, zen-strikketøjet. Den er strikket i det mest vidunderlige garn, Madelinetosh Tosh Merino Light.

Pandebåndet, eller ørevarmeren om I vil, er også blevet et hit. Det er bare en helt enkel snoning med en kant, strikket som en strimmel, der er syet sammen med maskesting. Det tog kun et splitsekund at strikke den. Det viser sig, at det ofte er det enkle, der virker bedst. Den er strikket i Cascade 220 Wool, i een af de mange lilla nuancer.

 

Og den gule hue! Et helt tilfældigt projekt, strikket i Variant Garn fra Sandnes, købt på loppemarked, billigt, billigt! En helt almindelig tophue med kvast, designet af Kirsten Spurkland.  Jeg har hendes The Knitting Man(ual), som indeholder mange gode basis opskrifter til herrer, og altså også denne hue opskrift. Huen bliver brugt flittigt til strikkeren store glæde. Og well, igen, når de unge i familien bærer huen, bliver den det ultimative fashion statement. Der er flere billeder af huen på Ravelry.

Men hov, hvad skete der lige her? Yngste familiemedlem har ikke noget hjemmestrik på! Joe, det har han. Et par dejlige, uldne fingervanter, sorte og strikket i Uldgarn fra Netto. De er helt anonyme, og jeg venter bare på, at nogen skal spørge hvorfor vi har fjernet Tinsulate mærkatet. Dermed ikke sagt, at handskerne ikke er perfekte, det er de skam, og de er resultatet af mange forsøg på at få de perfekte handsker frem, med den perfekte pasform og tommel. Jeg skal have skrevet opskriften ned på et tidspunkt. Måske skulle jeg have strikket dem i et lidt mere holdbart garn.

Og så kan man jo ikke se alle de uldne sokker, vi har på fødderne, et par sweatre og utallige vanter, der var med i kufferten. Hvad der slår mig, er, at noget af det strik, vi har været gladest for i familien, er det helt enkle, men smukke, strikket i godt, solidt, og ikke nødvendigvis dyrt garn. Vi har brugt det gennem flere vintre, og det ser ud til at det kan holde til mange vintre endnu. Det er lige sådan det skal være, jeg vil fortsætte med at strikke løs!

Beijing strikker

Hvem skulle have troet at Beijing er en strikkers Eldorado? Men det viser sig at være rigtigt, kan jeg fortælle. Bare se på disse tre vidunderlige kvinder,  der strikker i solen på en smuk, men iskold dag i Beijings kunstner kvarter – 798 艺术 区. Både Beijing og 798-kvarteret er et besøg værd!

“Hvordan strikker man?”

“Hvordan strikker man?” er nr. 9 på listen over mest googlede udtryk i Danmark inden for kategorien “hvordan”, efterfulgt af “Hvordan hækler man?” på 10. pladsen. Top 10 listen indeholder søgninger efter hjælp til helt basale udfordringer i tilværelsen. F.eks hvordan man kysser, hvordan føles veer, hvordan udbetales efterløn og hvordan dividerer og ganger man. Ja, og altså også hvordan man strikker og hækler. Hvis man forsigtigt kan udlede noget om “søgerne”, ser det da ud til, at det er alle aldersgrupper, der bruger internettet til at søge information.

(kilde: TV2)

Because I am a Girl huen fylder 1 år

I dag er det præcis et år siden at opskriften til Because I am a Girl hue blev publiceret på Ravelry. Jeg strikkede den og broderede med møje og besvær Plan’s logo på med kædesting, for at støtte Lene Rohde’s fundraiser til fordel for fadderbørnene i Bondo i Kenya, en del af kampagnen, Because I am a Girl. Lene havde planlagt at bestige Kilimanjaro på sin 50 års fødselsdag i Januar 2012! Og havde derfor brug for en hue, naturligvis.

Huen har haft en omskiftelig tilværelse. Den blev til i Washington Heights på Manhattan, og blev første gang flashed på George Washington Bridge i blæsevejr. Jeg kunne ikke dy mig, selvom jeg jo godt vidste, at den var bestemt for sydligere himmelstrøg. 

Så var jeg lige en hurtig tur hjemme i København sidst i november til officiel overrækkelse af huen på toppen af Rundetårn, med pressedækning, naturligvis. Lene trænede hårdt til turen op på Kilimanjaro, og jeg tror, at huen også kunne ses rundt om Søerne i København i december og januar sammen med Lene i fuld fart. Lenes tur op på Kilimanjaro er en historie i sig selv, hun nåede op d. 20 januar på Lene’s 50 års fødselsdag, og det

lykkedes hende at samle 65.000 kr ind til Pigerne i Bondo! Huen gik tabt undervejs, jeg tænker at den har fået et nyt liv på toppen af Kilimanjaro, og hvem ved hvilke eventyr den nu er ude på.

Historien slutter jo ikke her.Til februar 2013 løber PlanFadder LeneRohde en maratondistance (42,2 km) fra skole til skole i Kenyas fattigste provins, Bondo, sammen med flodhesten Kiboko Bondo, den lille maskot, der har et utal af fætre og kusiner, alt sammen for at gøre opmærksom på pigers vilkår og for at samle penge ind til skoleprojekter i Kenya.

 

Vi har lavet en strikkekonkurrence, som jeg har skrevet om tidligere, der går ud på, at strikke en lille trøje til Kiboko’s familiemedlemmer. Vi håber der er mange der vil være med. Læs om konkurrencen her. Og jeg vil da lige her til slut vise en graf over, hvor mange gange strikkeopskriften på Because I am a Girl huen er blevet downloaded fra Ravelry.

Jeg havde tænkt, at vi måske kunne runde de 500 unikke downloads af opskriften på det første år, men 443 er da også OK. Det ser ud til, at opskriften har fået en rivival, nu det er blevet koldere, 20 downloads den seneste uge. Download opskriften, strik din egen Because I am a Girl Hue!

 

 

Vanvittig fugledag i NV

I morges vågnede vi op til et pæretræ fuldt af silkehaler (Bombycilla garrulus). Lidt senere, da jeg sad i kontoret, hørte jeg en voldsom larm fra haven – silkehalerne havde hentet deres venner! Der var over 100. Og så var der ellers party i frugtplantagen. Jeg har læst, at silkehaler ikke bliver berusede af den gærede frugt, deres lever er nemlig stor, så de kan klare mosten. Jeg syntes nu alligevel jeg fornemmede en lettere animeret stemning.

Nå, men festen sluttede ikke der, lidt senere var der en Stor Flagspætte (Dendrocopos major) uden for kontorvinduet. Den var desværre væk, inden jeg fik hentet kameraet, men til gengæld fik jeg skudt et billede af en lille Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes). Der var også en Blåmejse (Cyanistes caeruleus), som vi jævnligt har besøg af sammen med Musvitter (Parus major). Så mangler jeg bare at se vores lille Rødhals (Erithacus rubecula), som bor på terrassen.

PS – Wilma (the cat) tilbringer heldigvis det meste af døgnet, meget dekorativt, i sin nye yndlingsstol i stuen. Hun må endelig ikke få nys om spisekammeret i haven!

 

The Kilimanjaro Marathon 2013

Det er med megen stolthed, at jeg kan annoncere, at jeg har fået opgaven med at udvikle sportstøj til de dansk/kenyanske deltagere i The Kilimanjaro Marathon, 2013! Det bringer min strikning op i en helt anden liga, jeg tænker Hummel, Stella McCartney… Nå, men marathon teamet her er lidt specielt, idet hovedaktøren er en lille flodhest, Kiboko Bono, som har viet sit liv til Pigerne – mere specifikt Plan´s kampagne, Because I am a Girl. Hans assistent, eller faddermor om I vil, er Lene Rohde, som besteg Killimanjaro på sin 50 års fødselsdag tidligere i år, for at samle ind til Pigerne i Bondo i Kenya

Jeg er gået i gang med opgaven at designe og strikke løbetøjet, og indtil videre er trøjen næsten færdig. Konstruktionen er meget simpel, lige op og ned, huller til forbenene, et par indtagninger til hals, efterfulgt at venderækker for at give lidt facon bagtil. Den skal lukkes med trykknapper foran. Og pasformen er perfekt! Udfordringen kommer nu med at få broderet logo på. Jeg har kigget lidt i et par bøger, tegnet og tænkt, så nu må jeg se at overvinde min “fear of the blank embroidery”!

Her er lidt bonus info om Kiboko, kopieret fra hans profil på Facebook.

        “Kiboko is Swahili for hippo. I am a friend of everyone but my heart belongs to the girls… and banana cake of course :-) I was made in Indonesia but my true home is Bondo in Kenya, close to the Lake where African hippos feel most at home. I live for adventure and I love to meet people and talk to them about all the girls I love. I travel to remind the world to bring up girls in love and respect. To make sure that all girls have enough to eat, that they sleep safely at night – and that they go to school. As their brothers do…”

Golden days in CPH

Så er Golden Days Festivalen i fuld gang i København. Det er klart, at festivalen med sit fokus på 50′erne appellerer til een som jeg, der jo er født 30 år for sent. Programmet er næsten for omfattende, jeg har i hvert fald svært ved at vælge ud mellem alle de mange tilbud, og selvfølgelig er nogle af arrangementerne sammenfaldende. Der er f.eks omvisning i Vega. Wilhelm Lauritsens bygning fra 1957 er den smukkeste jeg kender, og bygningens interiøer er  så gennemført og tidstypisk. Jeg har tit overvejet at strikke en trøje med Lauritsens mosaikker i  Store Vega. Eller hvad med foredraget “Folkeslag og kulturtyper syd for Sahara“? Eller et af debatmøderne under temaet “Samtaler ved kakkelbordet – har forstæderne en fremtid?” Man kan browse programmet her – vælg selv ud , og husk at festivalen slutter d. 23 September!

I denne – blog – sammenhæng, er temaet “Gule mursten og desperate husmødre – forstæder og familieliv” af ganske særlig interesse. Jeg har indført Golden Days her i det lille hjem i nærheden af de Københavnske forstæder, og ikke for at prale, men det er ret gennemført. Det eneste der ikke er helt i øjet, er mit forklæde, som er fra IKEA, og nærmest ligner en 70′er model. Men ellers! Min bibel, som før jeg arvede den, var min mors referenceværk, to bindsværket, Dansk Husmoder Leksikon fra 1953, bliver flittigt brugt. Leksikonet indeholder information om ALT hvad der er værd at vide – for en seriøs husmor. Den er udgivet af Statens Husholdningråd. Dr. Med Johs. Frandsen, Chefen for Sundhedsstyrelsen og Medicinaldirektør, har i forordet, foruden en række lovprisninger af husmoderens ansvarsfulde arbejde,  skrevet “… men et Leksikon, hvor Husmoderen kan søge Oplysning om alle Sider af hendes omfattende Gerning, har vi hidtil ikke haft.” Sjovt nok, opfattede jeg som barn og ung værket som normgivende for en traditionel landhusholdning. Nu, hvor jeg har fået fat i bogen igen, har jeg fundet ud af, at der er mange timers interessant læsning, hvor hele migrationen fra land til by og de store ændringer, det førte med sig er de underliggende betingelser. Alene afsnittet om Strygejern, er ikke kun underholdende, men afslører også det mægtige skift, der fandt sted i netop den periode. Her er lidt billed-dokumentation af mine helt egne Golden Days i et funktionærhjem i København anno 2012.

Ovenfor er eksempler på afbagt leverpostej lavet efter en opskrift i bogen – hakket på min Kenwood kødhakker, som vel nok er kommet lidt senere til end 50′erne. En velsmagende og sund hverdagsgryderet, som har været over ilden hele dagen for at gøre kødet mørt, fyldt med tilgængelige grøntsager som kartofler og gulerødder, som ikke vælter budgettet. Vanter strikkes også efter en vejledning i bogen, den dygtige husmoder planlægger ahead, så familien ikke skal fryse om fingerne til vinter.

Uafsluttede projekter

Den største strikkeudfordring for mig, er at gøre projekterne færdige. Lige for tiden har jeg 10 projekter i gang, som jeg lige kan komme på, det kan være at der er flere! Og nogle af dem har været i gang i flere år! Jeg har sat mig for at gøre halvdelen færdige indenfor overskuelig fremtid, og måske det kan være en hjælp for mig, hvis jeg nu uden blusel eksponerer min svaghed. Her er listen:

Mangler Sandsynlighed for at blive faerdig
1 Bjoernetroeje et aerme Stor
2 Irene bluse et kvart aerme Stor
3 Aran Sweater aermer Stor
4 Stribet baby troeje montering Stor
5 Fishermans Sok nr. 2 Stor
6 Drenge Sweater aermer hm..
7 Rowan Felted Tweed bluse fra aermegab lille
8 Rowan Cable Sweater fra aermegab lille
9 Green rib sweater fra aermegab lille
10 Norsk troeje i Peer Gynt fra aermegab er traevlet op

 

De 5 nederste projekter bliver nok trævlet op og garnet anvendt til et andet formål bortset fra Peer Gynt sweateren, som jeg trævlede op for snart et halvt år siden. Den bliver et re-make. Det er en meget smuk sweater, desværre snød strikkefastheden mig!