Flammesokker

Nu skal jeg altså snart have gjort noget ved opskriften på flammesokkerne – any size, any gauge opskriften! Opskriften – i det mindste den engelske – har været færdig længe, HELT færdig, teststrikket, og der er læst teknisk korrektur. Jeg mangler bare nogle gode billeder, og det er ikke så nemt, for mit kamera er i stykker.  Billederne her er taget med min mobil, men jeg ville gerne have nogle bedre at sætte ind i opskriften. Sokkerne er “helt almindelige”, som min mor lærte mig at strikke dem, kilehæl og båndlukning, min yndlingsfacon for sokker. Det smarte ved denne opskrift er, at sokkerne kan strikkes i hvilken som helst størrelse med hvilken som helst garntykkelse og strikkefasthed. Antal masker og indtagninger beregnes automatisk og fyldes ind i pdf-filen når strikkefasthed og ønsket størrelse tastes ind. Jeg synes selv det er ret smart – og glæder mig til at få opskriften ud! Jeg har haft teststrikkere til at strikke modellen i størrelser lige fra baby til voksen, og i garn lige fra strømpegarn til “bulky”, og det virker. Det er en sjov udfordring at lave de interaktive pdf-filer, og meget brugbart, idet man ikke behøver at regne noget ud selv, og man er sikker på, at størrelsen passer med den strikkefasthed man nu har. Princippet med den interaktive opskrift er det samme, som jeg har brugt i sjalet, Kite at the Charles.

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>