Lykken ved ret og vrang

Jeg elsker ret og vrang mønstre. Der er jo nærmest uanede muligheder for tekstur, og med den rette kombination af garn, farver og mønster, går det hele op i en højere helhed. Og det blot ved at bruge to basis sting. Ikke alting virker, så trial and error er vejen frem. Jeg elsker også at strikke ret og vrang mønstre. Men hvordan det kan være, at nogle kombinationer virker meditative og kan bibringe een en uforklarlig lykkefølelse, når det går allerbedst, mens andre er sværere at få til at flyde, og det føles, som om man snubler over de ujævne sting? Det er mig en gåde. Til venstre er mit yndlings-strikketøj, når jeg trænger til at slappe af – det er et ganske simpelt dobbelt perlestriksmønster. Et “zen-strik”, som een af mine teststrikkere kalder det. Og hun har ret. Det gør jo heller ikke noget, at det enkle mønster blot fremhæver det håndfarvede garn – Madelinetosh Tosh Merino Light. Jeg har strikket to sjaler efter opskriften og må have gang i et nyt, jeg savner at strikke det, afhængig måske. Til gengæld er mønsteret til højre bare besværligt, på trods af at det ikke er væsentligt forskelligt fra perlestriksmønsteret. Rytmen i kombinationen af sting er bare forkert, selvom jeg godt kan lide resultatet. Men det er dejligt selv at bestemme, for det der skulle have været mønster på hele forstykket, bliver nu blot bærestykket på den lille baby-cardigan. Det skal nok blive fint.

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>