Teststrikkere søges

JEG HAR NU ALLE DE TESTSTRIKKERE JEG SKAL BRUGE. TAK!

Jeg er på udkig efter teststrikkere til min nyeste opskrift, Beijing Beanie – to variationer. Det er en nem og hurtigstrikket hue som vil være velegnet for en let øvet begynder. Jeg vil gerne have opskriften teststrikket dels for klarhed, læsbarhed, evt. rettelser til danske strikkeudtryk og fejl. Jeg har oversat opskriften fra engelsk, og der kan sagtens være smuttere. Teststrikkerne forventes dels at strikke huen, dels at uploade billeder af det færdige projekt enten til Ravelry, eller på min blog. Det vil være dejligt med foto-opdateringer undervejs også. Jeg kan desværre ikke tilbyde kompensation, bortset fra at opskriften er gratis, naturligvis. Jeg skal bruge 2-4 teststrikkere til den danske udgave.


Beskrivelse:
Det kan ikke være meget enklere, en tætsiddende hue uden dikedarer, men alligevel elegant og luksuriøs. Huen findes i to varianter, en flad, og en lidt længere, som lige giver lidt “top” på huen. Den smarte finesse med rullekanten sikrer en perfekt pasform. Huen er strikket rundt, nedefra og op. Opskriften er velegnet til et hurtig projekt for en begynder, og indeholder detaljerede instruktioner til, hvordan afslutter huen med en usynlig søm. To tråde af den blødeste mink og det lækreste merino uld bruges til huen. Jeg har valgt to nuancer af grå, en lys grå i tynd minkfiber, og en mørkere og lidt kraftigere merino uld. Den mørkere grå grundfarve og lysere kontrast, giver et perfekt mileret udseende, og den lille kontrast understeger huens bløde look. Brug din foretrukne garn til huen, uld eller uld blandinger er bedst egnede på grund af sin elasticitet. Undgå at bruge alpacka, bambus eller lignende, på grund af fibrernes manglende elasticitet. Mink garn er fremstillet ved at kæmme mink. De korte, fine fibre fra underulden anvendes til spinding af garnet og resulterer i et meget blødt, isolerende og let garn.

Start: 3 februar 2013 
Deadline: 16 februar 2013

Størrelser: One Size – small til medium, passer hovedomkreds på 54 cm. Den færdige hue måler 48 cm i omkreds.

Materialer: 50 g merino uld i strømpegarnstykkelse, 20 g minkgarn i lace tykkelse holdt dobbelt, ELLER 50 g strømpegarn. Vælg et garn der giver et forholdsvist elastiskt resultat. Til den længere hat bruges ca. 25 g ekstra af hver garntype.

Strikkepinde: 40 cm rundpind størrelse 3.0 mm og 3.5 mm. Et sæt strømpepinde størrelse 3.5 mm. Hvis strikkefastheden ikke passer, må der vælges en anden pind-størrelse.

Andet: Stoppenål, 1 markør

Strikkefasthed: 24 masker og 36 pinde over 10 cm

Kommunikation: Al kommunikation sker via  e- mail eller test-strikkerforum’et på min hjemmeside, ingesandholt.dk. Jeg forventer at teststrikkerne løbende opdaterer tråden, mindst hver 4.dag. Jeg vil løbende poste alle korrektioner under “rettelser”, så de er samlet eet sted.

 

 

 

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>